Min önskelista (0)

Antvorskov Skole

Antvorskov Skole

Antvorskov Skole

På Antvorskov Skole har man over flere etaper udvidet legepladsen. Den består nu af mange øer af legeområder og der satses meget på fællesleg.

I februar måned 2016 blev endnu et legeområde indviet, da skolens nye skateområde stod færdigt. Skateområdet skal både anvendes i frikvarterene og i bevægelsestimerne.

Souschef Britta Thomsen fortæller:

”Blandt skolens børn og unge er det især gruppen af fodbolddrenge, der fylder meget i frikvarterene. I denne etape af udvidelse af legepladsen ønskede vi at sætte fokus på en mindre gruppe for at skabe mere ligevægt: De børn og unge, der bruger frikvarterene på skate, løbehjul og rulleskøjter. Især løbehjul er blevet mere og mere populært her på skolen og de anvendes af børnene helt ned i 0. klasse.

Inden vi fik skateområdet blev bl.a. trappetrin anvendt som ramper og den udvikling ønskede vi at vende. I stedet for konstant at irettesætte dem, valgte vi i stedet for at optimere forholdene og finde en brugbar løsning.

Vi mødte UNIQA på Skoleledernes årsmøde og startede en dialog op. De besøgte efterfølgende vores skole og kiggede efter egnede områder til skateparken. Vi fandt sammen frem til en god løsning, der også passede med vores budget.

Montagen forløb helt uden problemer. Da der undervejs opstod tvivlsspørgsmål, tog de kontakt til os i stedet for selv af vælge en løsning, hvilket vi var meget glade for.

Skateparken er allerede en stor succes! På skolen skal eleverne forlade skoleområdet efter endt undervisning for at give plads til SFO´en. De må komme tilbage igen efter kl. 17 og må også anvende skolegården og skateparken i weekenden. Efter vi har fået skateparken har vi bl.a. fået forespørgsler fra en gruppe 7. klasses drenge, der gerne vil have lov til at blive i skolen længere tid for at kunne anvende området. Det er jo et ønskescenarie for os som skole, at eleverne frivilligt gerne vil være i skolen længere tid.”

Antvorskov Skole er beliggende i Slagelse.